Live-lydtekniker for Lukas Graham. Musik A-niveau, Horsens Statsskole 1989-1992.

Fællesskabsånden i gymnasiets store musicalproduktioner har Frank Grønbæk taget med sig og forfinet ind i sit professionelle liv.

”Jeg er vokset op med en bror, som var helt vild med at spille musik. Efter folkeskolen gik han på Statsskolen i Horsens og var MAT-MUS, som det hed dengang. Jeg var så fascineret af miljøet med musik og bands, at jeg bare måtte den samme vej. Jeg har selv spillet i bands, siden jeg startede i 4. klasse og altid vidst, at jeg skulle have musikken til at fylde så meget som muligt af mit liv. Og helst så meget, at jeg kunne leve af det. Det var derfor meget naturligt for mig at få musik på A-niveau.”

”I gymnasiet var mit højeste ønske at blive gymnasielærer, fordi jeg syntes, at miljøet på Statsskolen var virkelig fedt. Det var super inspirerende undervisning med masser af samspil, teori osv. i det daglige. Vi lavede musicals, skolekoncerter og morgensamlinger, hvor vi optrådte for hinanden og for forældre og andre stakler. Vi fik lov til rigtig mange ting, som gjorde skoledagen meget sjovere”

“Jeg har brugt mange ting fra min musikundervisning gennem hele livet. Men jeg tror især, at gymnasietiden spiller ind, når det drejer sig om det sociale og psykologiske aspekt af at være en del af miljøet. Man skal være lidt af en menneskekender, og man skal kunne kommunikere på fornuftig vis i selv meget stressede situationer. Jeg tror, jeg lærte det gennem de store musicalproduktioner, hvor flere hundrede elever og lærere skulle samarbejde. Jeg fandt ud af, at hvis man ikke gjorde sit “job” ordentligt, så gik det ud over en hel forestilling. Den fællesskabsånd tror jeg, er meget vigtig, og jeg har selvfølgelig fået den udviklet rigtig meget siden.”

“Jeg lytter analytisk til musik hver eneste dag. Ikke som vi gjorde dengang med former og lignende, men mere som frekvenser, jeg analyserer. Jeg tror, at den måde at lytte til musik på, hvor man dechifrerer tingene til små dele, har haft betydning for, hvordan jeg lytter til musikken i mit daglige arbejde.”

”Helt efter bogen søgte jeg ind på Musikinstituttet i Århus. Her tog jeg alle de teoretiske og praktiske fag. Jeg fandt ud af, at gymnasielærer blev det nok ikke til, da jeg simpelthen er for praktisk anlagt. Jeg havde stiftet bekendskab med lydteknik via lydstudiet på Musikinstituttet og havde lyst til at prøve noget nyt. Efter 6 år på uni (og stadig ingen bachelor!) startede jeg på lydteknikerlinjen på konservatoriet i København. Det blev starten på min nuværende karriere, hvor jeg som live-lydtekniker turnerer rundt i hele verden for tiden.”

”Hvad fik du ud af at have musik i gymnasiet?”

Under dette hovedspørgsmål bringer Gymnasieskolernes Musiklærerforening i de kommende uger en række fortællinger fra danskere, der har haft musik i gymnasiet. Det sker i anledningen af gymnasiereformen samt 75-året for stiftelsen af Gymnasieskolernes Musiklærerforeningen.

Skuespiller. Musik A-niveau, Ordrup Gymnasium årgang 2002-05.

Musikundervisningen krævede, at eleverne arbejdede sammen på en helt anden måde end i de øvrige fag. I dag ser Jens Sætter-Lassen det som noget at det vigtigste, han lærte i gymnasiet.

Foto: Mathilde Schmidt

”Egentlig har jeg altid troet, at jeg skulle være musiker, og jeg har altid spillet rigtig meget musik og været virkelig glad for det. Da der så var mange af mine gode venner, der valgte musik som højniveaufag, gjorde jeg også. På den måde var det både, fordi faget interesserede mig, men ligeså meget på grund af det sociale, at jeg endte med musik i tre år. I det hele taget betød det sociale aspekt rigtig meget for mig i gymnasietiden. Det gør det i øvrigt stadigvæk.”

”Noget af det, jeg i mit liv har haft allermest glæde af at have lært, er, at der er mange forskellige måder at kommunikere på. Musiktimerne var en anden form for socialt samvær, hvor vi lærte at arbejde sammen på en anden måde, end når vi f.eks. hjalp hinanden med naturfagsafleveringer. Man er afhængig af hinanden på et helt andet niveau, når man skal spille sammen, og det er en anden måde at kommunikere på, når man i en lille gruppe skal finde ud af, hvem der skal ha’ lov til at spille på hvad og hvor meget.”

”For mig var det supervigtigt, at jeg havde et fag, jeg glædede mig til. Jeg glædede mig altid til musiktimerne, og jeg elskede, når vi forberedte os til årsprøverne og bare spillede og spillede. Selvom jeg egentlig altid både godt har kunnet li’ at gå i skole og også været rimelig god til det, så syntes jeg godt, at otte timer på skolebænken kunne føles som meget lang tid. Og der var det, i hvert fald for mig, ret afgørende, at jeg også havde noget andet end skolebænken som en del af mit skema.”

”I dag spiller jeg mest lidt hygge-guitar en gang i mellem. Jeg elskede musik, men jeg må nok også indrømme, at jeg aldrig blev den helt store øver. Så jeg bruger ikke som sådan musikken professionelt i dag. Til gengæld er næsten alle mine gamle venner, nogle jeg kender fra musikken.  Og det er egentlig ret fedt, fordi vi i dag arbejder med helt forskellige ting, men stadig har musikken som fælles interesse.”

”Hvad fik du ud af at have musik i gymnasiet?”

Under dette hovedspørgsmål bringer Gymnasieskolernes Musiklærerforening i de kommende uger en række fortællinger fra danskere, der har haft musik i gymnasiet. Det sker i anledningen af gymnasiereformen samt 75-året for stiftelsen af Gymnasieskolernes Musiklærerforeningen.

Direktør for Nørrebro Teater, dramaturg. Musik A-niveau, Haderslev Katedralskole, 1988-91.

At få en gruppe til at løfte i samme retning, uden at den enkelte forsvinder. Den udfordring mødte Mette Wolf gennem musikken i gymnasiet, og det optager hende den dag i dag som teaterdirektør.

”I musikundervisningen i gymnasiet blev vi trænet i at være noget for en gruppe. At være et hold, der skaber et kreativt produkt gennem respekt for såvel de fælles regler som det individuelle behov for at improvisere. For mig er det ret unikt. Som direktør er jeg optaget af, hvordan alle kan løfte i samme retning i skabende, kreative processer. Jeg forsøger at skabe grundlag for situationer, hvor alle er involveret og føler sig vigtige for det produkt, der kommer ud. Fra sceneteknikker til skuespiller.”

”Det var helt naturligt for mig at vælge musik på højt niveau i gymnasiet. Jeg har altid lavet musik. Klaver, kor og bigband. Det var ikke, fordi jeg havde en bestemt plan med det. Jeg skulle ikke være professionel musiker. Jeg var bare optaget af det og husker, at tiden gik sindssygt stærkt dernede i musiklokalet for enden af gymnasiets meget lange gang. Vores boble. Og der opdagede jeg, at musik var andet end at spille.”

”Første gang matematik gav mening for mig, var da jeg havde musik i gymnasiet. Vi skulle lave 4-stemmige korsatser. Det handler om logik og regler. Det var helt vildt flippet, men lige pludselig kunne jeg se mening i at anvende matematikken.”

”Vi ville selvfølgelig helst spille, og vores lærer kæmpede med at give os forståelse for genrer, musikanalyse og musikhistorie. Siden har jeg udvidet musikanalysen med dramaturgisk analyse og forestillingsanalyse, og det har givet mig et sprog til at diskutere og reflektere over kunstneriske produkter. Ellers har vi kun intuitionen at støtte os til.

”I det hele taget blev musik en samlende kraft i gymnasietiden. Vi lavede musicals. På tværs af årgangene. En masse elever, der slet ikke havde musik som fag, deltog. Socialt var det enormt vigtigt, og det var en stærk oplevelse at få så mange til at arbejde sammen om noget.”

”Hvad fik du ud af at have musik i gymnasiet?”

Under dette hovedspørgsmål bringer Gymnasieskolernes Musiklærerforening i de kommende uger en række fortællinger fra danskere, der har haft musik i gymnasiet. Det sker i anledningen af gymnasiereformen samt 75-året for stiftelsen af Gymnasieskolernes Musiklærerforeningen.

Kulturchef hos Kähler, arkitekt og tv-vært. Musik A-niveau, Ingrid Jespersens Gymnasieskole 1990-93

Det var på ingen måde det oplagte valg, da Ane Cortzen besluttede sig for at have musik alle tre år af sin gymnasietid.

”Musik som højniveaufag, var lidt mit eget lille oprør, fordi jeg altid havde fået at vide, at jeg ikke ejede en tone i livet og under ingen omstændigheder kunne synge rent. Og så tænkte jeg, nu skal jeg vise dem…. Jeg havde valgt fransk og engelsk, og da jeg jo er datter af to journalister, så havde det været mest naturlige nok været at vælge samfundsfag som det tredje højniveaufag. Men jeg valgte altså musik.”

”Ret generelt var faget en kamp uden lige for mig. Der var jo virkelig mange krav, og man skulle ta’ det ret seriøst og lære kadencer og alt muligt. Så jeg skulle kæmpe ret meget, fordi det jo viste sig, at det nok ikke var helt forkert, det der med, at jeg ikke ejede en tone i livet. Selvom jeg aldrig blev begejstret for solosang, og slet ikke da jeg jeg skulle synge Sissel Kyrkjebøs vårvise til studentereksamen, så var jeg faktisk meget glad for faget, og jeg var faktisk også med i en masse forskellige kor.”

”Jeg kan især huske mandag morgen på gymnasiet, hvor man bare var en smadret og weekendtræt teenager, der slæbte sig i skole. Der havde vi to timer musik, hvor vores lærer altid startede med at spille klaver for os. Sådan en slags minikoncert. Det var helt fantastisk at starte ugen med at blive fyldt op af musik på den måde, og det gav mig energi så jeg nærmest svævede ud af musiklokalet. ”

”Jeg er ikke sikker på, at jeg blev mere musikalsk af de tre år, men jeg har fået hele sproget omkring musik foræret med undervisningen. Mit begrebsapparat omkring musikken er blevet større, og jeg tror helt sikkert, at det var virkelig sundt for mig at bruge tid på noget, der talte til nogle andre centre i hjernen, end jeg var vant til. ”

”I dag er jeg mest glad for, at jeg med musikundervisningen fik en helt grundlæggende forståelse for klassisk musik. Jeg lærte at værdsætte den, som man på en måde kun kan, når man forstår noget helt fra bunden.”

”Hvad fik du ud af at have musik i gymnasiet?”

Under dette hovedspørgsmål bringer Gymnasieskolernes Musiklærerforening i de kommende uger en række fortællinger fra danskere, der har haft musik i gymnasiet. Det sker i anledningen af gymnasiereformen samt 75-året for stiftelsen af Gymnasieskolernes Musiklærerforeningen.