Find inspiration og materialer til din virtuelle musikundervisning på Musiklærerforeningens nye platform for virtuel undervisning. Klik her for at gå til platformen.
Her er samlet digitale opgaver i musikteori, inspiration og materialer til virtuel musikudøvelse, videovejledninger med opgaveark til den skriftlige eksamen, sjove faglige spil, der kan spilles virtuelt, og meget andet.
Platformen er under opbygning og udformes af en gruppe nedsat af bestyrelsen bestående af Alexander Hagel Thorn Bardrum (Skt. Annæ Gymnasium), Gert Uttenthal (Frederiksborg Gymnasium), Lasse Grubbe (Musikipedia.dk), Kristian Bay (Herning Gymnasium) og Lars Bach Hansen (fra bestyrelsen).
Det er en uge siden, vi startede arbejdet på platformen op, og vi har prioriteret at få platformen hurtigt ud. Derfor er der ikke “varer på alle hylder”, og nogle hylder” bliver nok under alle omstændigheder sværere at fylde. Men vi vil løbende henover de kommende uger udvide platformen med nyt indhold.