Hvorfor skal man vælge musik?

Gymnasieskolernes Musiklærerforening har afsat nogle penge til at booste musikfaget, i håbet om at flere elever derved vil vælge musikfaget til.

Konceptet er en videokonkurrence, hvor eleverne kan vinde hhv. 20.000, 7.000 og 3.000 i pengepræmier.

De tre vindervideoer og evt. andre gode forslag vil blive brugt af Gymnasieskolernes Musiklærerforening i reklameøjemed på nettet og kan også bruges af dig og dine musikkolleger landet over som underviser i forbindelse med introduktion af studieretninger, hvor musik indgår.

Det ville derfor være en kæmpe hjælp, hvis du vil afspille vores introduktionsvideo for alle dine elever i løbet af den første uge af undervisningen i august måned. Ikke-musikelever må også gerne deltage.

Kravene til konkurrencen (som også fremgår af videoen) er følgende:

  1. Der skal laves en musikvideo på max. 2 minutter, der beskriver musikfaget i gymnasiet…
  2. Videoen skal beskrive fagets 4 ben:
    • Sammenspil/kor/sang
    • Den skriftlige disciplin
    • Teori
    • Musikhistorie
  3. Vindervideon indeholder:
    • Humor
    • En tydelig ”rød tråd”
    • Mulighed for at fange modtageren uden lyd
    • Kreativitet
    • Et sjovt #hashtag / slogan
  4. Jo flere, man arbejder sammen om at lave videoen, jo større vinderchance!

 

Deadline

Videoen uploades til YouTube, Vimeo eller lign. kanaler. Send link til videoen samt navn/navne og skole på afsenderen/afsendere til [email protected] senest onsdag d. 6. september 2017 kl. 20.00 [1]

Introduktionsvideon herunder kan (gen)findes på Gymnasieskolernes Musiklærerforenings facebookside, www.gymmus.dk samt Youtube (https://www.youtube.com/watch?v=h92JkoIhvqY&feature=youtu.be) Du er meget velkomne til at dele videoen via andre medier.

Vi håber, at du vil hjælpe os med dette PR-projekt.

Mvh. Søren Hein Christensen
Formand

[1] NB: ved deltagelse i konkurrencen giver man automatisk samtykke til, at Gymnasieskolernes Musiklærerforening frit kan disponere over videoens indhold i kommercielt øjemed.