Kære undervisere i musik.
Den globaliserede virkelighed har for længst indskrevet sig i den danske undervisningsverden. Derfor har bl.a. Gmlf, Skoletjenesten og Global Copenhagen slået sig sammen med det formål at formidle verdensmusik via undervisnings-websitet www.verdensmusikbanken.dk.
Verdensmusikbanken.dk er stedet, hvor man som musikelev og underviser i musik i gymnasiet kan hente viden og materiale om verdensmusik. Det er også her, at du kan finde informationer om koncerter rundt om landet.
Sitet er tænkt som en slags vidensbank indenfor verdensmusik i undervisningen, som både informerer, inspirerer og formidler konkret.
Websitet giver desuden konstruktive forslag til undervisningsforløb og temaer inden for verdensmusik, således at musikken bliver indgangen til mere overordnede og tværfaglige temaer som f.eks. globalisering, censur og lignende.
Verdensmusikbanken kan bruges i undervisningen både i forhold til en teoretisk-videnskabelig tilgang, en performativ tilgang og en kunstnerisk tilgang.
God fornøjelse med sitet.
Ulla Hahn Ranmar