Anne-Mette Appel Christiansen fra Vordingborg Gymnasium gik for nylig på pension. Hun har i mange år samlet alskens undervisningsmateriale og har været meget rundhåndet med at dele med sine kollegaer landet over.
Det er derfor skønt, at Anne-Mette nu har sendt en masse guf til Materialebanken, som i øjeblikket ligger i en mappe, der hedder Fra Anne-Mette Appel Christiansens gemmer. Man kan finde mappen her:
https://gymmus.dk/materialebanken-for-medlemmer/
Vi vil fra foreningen gerne sige mange tak for materialet og samtidig også sige en stor tak for det arbejde Anne-Mette over årerne har gjort i forhold til afvikling af kurser for foreningen.