vokalarrangementslider– et kursus med introduktion og wokshops for musiklærere.

Vokalarrangement er et helt nyt kursus om vokalarrangement som skriftlig disciplin.

Tid og sted

Torsdag 24.4. kl. 9-16 på Aurehøj Gymnasium, Skolevej 7, 2820 Gentofte
Torsdag 1.5. kl. 9-16 på et gymnasium i Århus

Indhold

Om formiddagen præsenteres forskellige stemmeføringsteknikker, og deltagerne kommer til at lave praktiske øvelser i de gennemgåede teknikker. Om eftermiddagen laves satsarbejde med udgangspunkt i musikalske idéer. Dagen rundes af med et katalog af forslag til, hvordan man kan undervise i vokalarrangement, og med en gennemgang af kriterier, hvorefter man kan evaluere elevbesvarelser.

Yderligere kursusbeskrivelse kan læses her.

Kursusinstruktører

Merete Wendler og Niels Bundgaard, Aurehøj Gymnasium

Merete Wendler og Niels Bundgaard har begge arbejdet med vokal-arrangement i musikundervisningen i en længere årrække. De har netop nu en bog om emnet under udgivelse – Satser på sange (WH 2014)
Disciplinen vokalarrangement introduceres derfor ud fra bogen, som udleveres på kurset og er inkluderet i kursusprisen.

Praktiske oplysninger

Kursisterne bedes medbringe computer med nodeskrivningsprogram samt hovedtelefoner.
Pris 1600 kr – inkl. formiddagskaffe/te, frokost og eftermiddagskaffe/te samt kursusmateriale.
Der er plads til min. 20 – max. 28 deltagere

Tilmelding

Tilmeldingsfrist mandag 31.3.2014 til Anne-Mette Christiansen, Vordingborg Gymnasium & HF på email: [email protected]

Oplys ved tilmelding følgende:
Dit navn – Din e-mailadresse – Dit mobiltelefonnummer
Kursusdato – Din skoles navn – Din skoles EAN-nummer

HUSK alle de nævnte oplysninger – også hvis du tilmelder flere fra din skole.