Nu udbydes der igen to kurser i vokalarrangement som skriftlig disciplin. Kurserne henvender sig både til musiklærere, der allerede er i gang med vokalarrangement, såvel som musiklærere, der gerne vil stifte bekendtskab med vokalarrangement.
Tid og sted
Torsdag d. 14. april 2016 kl. 9-16 på Aurehøj Gymnasium, Skolevej 7, 2820 Gentofte
Torsdag d. 28. april 2016 kl. 9-16 på Munkensdam Gymnasium, Tøndervej 100, 6000 Kolding
Kursusinstruktører
Instruktørerne på kurset er Merete Wendler og Niels Bundgaard, Aurehøj Gymnasium, der har skrevet lærebogen Satser på sange (Wilhelm Hansen, 2014), som danner udgangspunkt for kurset. Et eksemplar af bogen kan købes til 120 kr. (normalpris 200 kr.) på kurset.
Program
Programmet tilrettelægges efter deltagernes forudsætninger. Der vil bl.a. være praktiske øvelser i satsteknikker, forslag til en progression for undervisningen i vokalarrangement (herunder sammenhængen mellem M1 og M2), erfaringer med forskellige arbejdsmetoder, melodianalyse og arbejde med musikalske idéer samt evalueringskriterier.
Deltagerne bedes medbringe computer med nodeskrivningsprogram samt hovedtelefoner.
Pris
1800 kr – inkl. formiddagskaffe/te, frokost og eftermiddagskaffe/te samt et eksemplar af korbogen Satser på 3-4 stemmer (Wilhelm Hansen, 2015)
Tilmeldingsfrist
Tirsdag 1. marts 2016
Tilmelding
Via tilmeldingsformular: https://gymmus.dk/kurser/vokalarrangement/