Konference om skriftlig eksamen i musik
Onsdag den 22. april 2015 kl. 9:30 – 16:00 inviteres alle landets musiklærere i gymnasieskolen til konference på Mulernes Legatskole, Gillestedvej 11, 5240 Odense NØ. Temaet er skriftlig eksamen i musik, hvor blandt andet undertemaer som evalueringskriterier i Musikteori 1 og 2, rettestrategier og nye veje i arbejdet med fagets skriftlige disciplin præsenteres. Målet med konferencen er dels at gøre den skriftlige disciplin mere transparent, dels at tilbyde nogle anderledes måder at arbejde med fagets skriftlige dimension, så rettearbejdet i dagligdagen reduceres gennem større inddragelse af eleverne. En mere detaljeret dagsorden følger. Der vil være gratis frokost. Det er dit ansættelsessted, der betaler transporten.
Velkommen til alle!
SRP og SSO
Jeg har på det seneste fået nogle henvendelser ifm. det forberedende arbejde til SRP og SSO. Henvendelser, der har kastet følgende præciseringer af sig:
MATERIALE /BILAG – HVEM, HVAD OG HVORDAN?
Opmærksomheden henledes på vejledningen til læreplan for a-niveau stx side 31-32. Der står bl.a.
”I læreplanen for studieretningsprojektet står der at opgaveformuleringen skal ”- have en sådan form, at eleven ikke på forhånd kan udarbejde detaljerede dele af den endelige besvarelse” og ”den skal inddrage nogle aspekter eller være ledsaget af bilag, der ikke er blevet drøftet med eleven under vejledningen”. Det tolkes som hovedregel i musikfaget på den måde, at det er læreren, der endeligt vælger de musikstykker/nedslag i passager, som eleven skal analysere og fortolke, og at det er lærerens forpligtelse, at der foreligger det materiale (node og cd), som udgør bilaget til opgaven. Bilagsmaterialet følger med opgaven helt fra udlevering til elev og til bedømmelse hos censorer.” Med andre ord må eleven ikke kun skulle arbejde med selvvalgte numre.
At det er læreren, der som udgangspunkt ”vælger de musikstykker/nedslag i passager, som eleven skal analysere og fortolke” er ikke nødvendigvis det samme som, at det er læreren, der finder de musikstykker/nedslag i passager, der skal arbejdes med. Hvis man er ude i god tid, så kunne man f.eks. forestille sig følgende optakt: En elev har valgt at skrive om Pink Floyds The Wall. Man beder eleven skaffe nodebogen på biblioteket – i god tid. Under én af vejledningsseancerne låner man nodebogen, så man kan gennembladre den og kopiere de numre, der skal arbejdes med, og som eleven først bliver bekendt med, når opgaveformuleringen udleveres. Man kunne også forestille sig, at musiklærergruppen kunne få lov at abonnere på en online nodetjeneste, så det letter processen en smule. Men foretag endelig en kritisk faglig vurdering af de noder, der downloades, da de kan være af svingende kvalitet.
YOUTUBE-LINKS
Præcise henvisninger til lydklip på YouTube må gerne erstatte vedlægning af cd/dvd, så længe man har sikret sig, at det er den rette version af nummeret, lydkvaliteten er i orden og at vejlederen – for en sikkerheds skyld – også har en kopi af præcis sammen version af nummeret. Når man henviser til Youtube, skal der benyttes URL-adresser (link) og ikke blot ”Ornithology” af Charlie Parker.
VISUEL ANALYSE OG/ELLER AUDITIV ANALYSE
I den aktuelle vejledning for Musik A-niveau står at læse på side 31:
”I læreplanen for studieretningsprojektet står der endvidere, som et fagligt mål, at eleven skal kunne: ”- beherske fremstillingsformen i en faglig opgave (fx citatteknik, noter, kilde- og litteraturfortegnelse)” og det vil som citatteknik i musik som hovedregel betyde, at eleven skal kunne dokumentere ud fra node med takttal og/eller henvisning på cd/dvd.” I dette citat optræder et ”og/eller” mellem såkaldt visuel og auditiv analyse. En valgmulighed, der i enkelte tilfælde har medført forkerte faglige valg med uheldige konsekvenser. Derfor vil jeg gerne uddybe:
At eleverne i hovedreglen skal dokumentere ud fra node med takttal og/eller henvisning til cd/dvd (eller youtube-link) skal forstås således, at det i princippet ikke er eleven eller vejlederen, der afgør, om der skal dokumenteres vha. node med takttal og/eller henvisning til cd/dvd. Det er derimod det valgte genstandsfelt (værk eller værker) i elevens opgave, der i udtalt grad afgør, om der skal foretages en visuel og/eller en auditiv analyse. Hvis gestandsfeltet eksempelvis er hip-hop eller electronica, så er det formentlig mere oplagt at foretage en auditiv analyse. Hvis der optræder melodiske og/eller harmoniske dele, så er en visuel analyse også oplagt. Samtidig kunne rytmiske stukturer (f.eks. i hop-hoppens sang) være meningsfuld at nedfælde grafisk, hvis det kan kaste nogle analytiske pointer af sig (f.eks. polymetriske figurer eller prosodiforskydning med semantiske konsekvenser).
Hvis en elev eller vejleder derimod vælger kun at foretage en auditiv analyse af eksempelvis et Kashmir-nummer med indlysende melodiske og harmoniske strukturer, fordi der ikke eksisterer noder, så er det yderst uheldigt. Kort sagt, så må begrundelsen for at foretage en visuel og/eller en auditiv analyse ikke bero på, hvad der eksisterer – eller ikke eksisterer – af materiale, men skal derimod bero på kvalificerede metodiske valg. Man vælger den metode, der er mest passende for en grundig faglig undersøgelse af et fagligt genstandsfelt (fænomenet). Man vælger ikke en gaffel til at spise suppe.
Samtidig bør det understreges, at gymnasieskolens (og universiteternes) fagdidaktiske tradition (basisfagsdidaktikken) har betonet det visuelt-analytiske begrebsapparat. Derfor skal man sørge for, at eleven kan udfolde sin faglighed på det niveau, som musik indgår med i besvarelsen, og at eleven ikke først med SRP-skriveperioden stifter bekendtskab med den auditive analyses mange aspekter, men har trænet det over længere tid. Inden for lærebogsmarkedet tilbydes heldigvis et stigende antal udgivelser med et begrebsapparat rettet mod klingende fænomener og den auditive analyse, så vi efterhånden får et mere varieret analytisk beredskab. Flere typer bestik i skuffen.
BESVARELSER BEDØMMES – IKKE ELEVER!
– I dokumentet Råd og vink til eksamensbekendtgørelsen (s. 7) kan man bl.a. læse følgende: ”I visse tilfælde har der været problemer i forbindelse med bedømmelsen af de store flerfaglige skriftlige besvarelser såsom studieretningsprojektet i stx, hhx og htx (SRP) og den større skriftlige opgave i hf(SSO). En flerfaglig besvarelse skal bedømmes ud fra sin helhed og ikke som et kompromis mellem to enkeltfaglige bedømmelser.” Desuden står der: ”Eksaminandens lærer/vejleder må ikke påtage sig rollen som forsvarer for produktet, og censor må ikke påtage sig rollen som anklager. Dette kan i værste fald indebære strategisk karaktergivning, når lærer og censors bedømmelse ligger i hver sin ende af karakterskalaen. Både lærer og censor skal uanset deres enkeltfaglige baggrund bedømme opgaven ud fra en helhedsvurdering under inddragelse af de hensyn, som de hver for sig fremlægger.”
Prøvegenrer i skriftlig musik
Det hænder desværre stadig, at man blandt musiklærere kan møde den opfattelse, at den skriftlige prøves delopgaver i Musikteori 2 (M2) vurderes, som var det genrer i den virkelige verden. Derfor vil jeg gerne fremhæve, at det giver meget mening at operere med såkaldte prøvegenrer, da det understreger, at der er tale om nogle til prøven formulerede genrer og dertil hørende evalueringskriterier. Derfor skal eleverne ikke tro, at de til skriftlig eksamen skal imitere de genrer i den virkelige verden, der har navnesammenfald med de musikalske genrer pop-rock, jazz osv.
Parallelt med danskfaget, så orienterer dansklærerne også, at i danskfaget er prøvegenrerne kronik, litterær artikel og essay ikke sammenfaldende med de genrer i den virkelige verden, de deler navn med. Eksempelvis er der ikke krav om at danskfaglig viden udfoldes i den virkelige verdens kronik. Hvis man derfor eksempelvis argumenterer mod at arbejde med lifts i pop-rock ud fra den begrundelse, at ”det møder man ikke så ofte i nyere pop-rock”, så foretager man en såkaldt kategorifejl. Genren pop-rock er ikke det samme som prøvegenren pop-rock. I prøvegenren pop-rock noterer man trommestemmen. Det gør man yderst sjældent i genren pop-rock. I genren jazz-arrangement noterer man yderst sjældent walkin’ bass, hvilket man jo gør i prøvegenren jazz-arrangement, osv. Måske kan det umiddelbart forekomme kunstigt. Men det er et grundvilkår, når der er tale om en prøve. En prøve, der skal sikre at eleverne stilles lige over for bedømmelseskriterier. Desuden er Musikteori 2 en prøve i – ja! – musikteori og ikke i genrer. Men prøvegenrerne benyttes som platform til at udfolde musikteori.
Med dette en opfordring til at vi løbende minder hinanden om denne signifikante distinktion mellem genrer og prøvegenrer i faget musik, hvor begge begreber har sin plads, men ikke er synonymer.
Ny EMU-redaktør for MUSIK
Jeg byder hermed velkommen til Gert Uttenthal Jensen, som ny EMU-redaktør for musik på de gymnasiale uddannelser. Jeg ser meget frem til samarbejdet og sender samtidig også en stor tak til Claus Hartvig, der stopper som redaktør. Claus har – med en god kombination af it-kompetencer og formidlingsevner – fået opbygget et rigtig godt fundament for musikfaget, som vi kan være stolte af.
Tilmeldes nyhedsbrevet fra EMU
Siden du læser dette, er du formentlig modtager af nyhedsbrevet fra EMU. Men da under halvdelen af landets gymnasielærere i musik er tilmeldt nyhedsbrev for musik, vil jeg opfordre dig til at høre, om alle dine musikkolleger på din skole er tilmeldt. Jeg modtager løbende spørgsmål, som man kan finde svar på på EMU eller ved at læse de nyhedsbreve, som jeg sender ud via Nyhedsbrev.
Hvis de ikke er tilmeldt, så tilmelder man sig nederst i det grå felt på alle EMU-sider. Man skal huske at vælge uddannelsesområde og dernæst fag. Man vil derefter – hver onsdag – modtage et nyhedsbrev, hvis der er kommet nyheder og/eller foretaget andet nyt under det valgte fag. OBS! Modtager man i forvejen nyhedsbrev fra EMU, skal man i et tidligere modtaget nyhedsbrev klikke på Afmeld eller ændre nederst på siden og dernæst under ”Fag” vælge Musik.
Nicolas Marinos
Nærum, 27. november 2014