Rytmisk korledelse: Vocal Painting

Workshopbeskrivelse

I denne workshop præsenterer Jim Daus Hjernøe sine didaktiske overvejelser og konkrete metoder fra ‘Det intelligente kor’ filosofien, der har til formål at inspirere og træne korsangere i at tage fælles ansvar for den musikalske proces. Konceptet inkluderer pædagogisk og kunstnerisk udviklingsarbejde i korsang med fokus på det interaktive direktionssystem Vocal Painting, der er et nonverbalt kommunikationssystem for korsang udviklet af Jim selv. De empiriske undersøgelser fra RAMA Vocal Center i Aalborg (rytmisk korsang) viser, at korsangere qua taktil og kinæstetisk erfaring med musik, improvisation og Vocal Painting, udvikler deres musikalske færdigheder, refleksion, kreativitet, interaktion og fællesansvar for den musikalske proces betragteligt.

CV
Jim Daus Hjernøe er professor og hovedlærer i rytmisk korledelse på Det Jyske Musikkonservatorium (DJM/RAMA). Han er leder af RAMA Vocal Center Campus Aalborg, der er internationalt anerkendt som et førende europæisk center for rytmisk korledelse, med uddannelser på højeste niveau inden for dette område. Han er desuden supervisor på Nord Universitet (Norge), og været med til at igangsætte uddannelser i rytmisk korledelse på Sibelius Akademiet i Finland, samt på Codarts og Fontys i Holland. Som kunstnerisk leder har han turneret internationalt med sine vokalensembler VoxNorth og RAMA Voices, og flere gange optrådt med Bobby McFerrin (US). Jim har afholdt workshops, seminarer, foredrag og kurser for sangere og dirigenter rundt omkring i Europa, Israel og Asien.

Kursusudbyder
Workshoppen afholdes af Syng (foreningen for ungdomskor i Danmark) i samarbejde med Gymnasieskolernes Musiklærerforening, og er en gave fra Jim Daus Hjernøe til Syng i forbindelse med foreningens 25-års jubilæum.

Tid og Sted – Sjælland

Tirsdag, den 7/1-2020 på Frederiksberg Gymnasium, Falkoner Plads 2, 2000 Frederiksberg
Kursusleder: Søren Hein Christiansen (sc@frederiksberggymnasium.dk, mob:51896937)
Syng-repræsentant: Gustav Andreas Berg

Tid og Sted – Jylland

Torsdag, den 9/1-2020 på Aarhus Katedralskole, Skolegyde 1, 8000 Aarhus C
Kursusleder: Charlotte Nyrup Thornqvist (ct@akat.dk, mob: 60760121)
Syng-repræsentant: Annika Clemens Jørgensen

Program

8.30-9.00         Kaffe/bolle
9.00-12.30       Workshop, inkl. kaffepause
12.30-13.15     Frokost

Udvidet program for gymnasiemusiklærere
13.15-14.30      Møde med fagkonsulenten
14.30-15.30      Regionalmøde inkl. kaffe og kage

Pris
Kurset er gratis for Syng-medlemmer og medlemmer af Gymnasieskolernes Musiklærerforening

Tilmelding

Senest den 9. december 2019:

Vocal Painting
Sender