Jubilæumskursus 2021

80 års jubilæet fejres på Fredericia Gymnasium d. 8. oktober i sammenhæng med FIP-kurset

Program til FIP & Jubilæumskursus d. 7.+ 8. oktober 2021

NB: VÆR OPMÆRKSOM PÅ, AT TILMELDING TIL FIP SKER SÆRSKILT GENNMEM GL OG KOSTER I OMEGNEN AF 750 kr. FOR KURSUS, FROKOST OG KAFFE/KAGE (åbner snart for tilmelding på https://www.gl.org/GLE/Sider/FIP-kurser-tilmelding.aspx)

TORSDAG D. 7. OKTOBER (Fredericia Gymnasium)

9.00-16.00 FIP 

16.00-16.05 Kort pause

16.05-17.00 GNIST (et oplæg til samarbejde på tværs af folkeskole og gymnasium)

17.00- 18.00 Generalforsamling i GYMMUS, se dagsorden og indkaldelse

Deltagerne har herefter fri til at finde hotel og hvile ud efter dagens program. Aftensmad denne dag er for egen regning. Hotelværelse er booket (overnatning med morgenmad) og betalt gennem kursusgebyret via GYMMUS ligesom frokost, eftermiddagsforplejning og fin middag fredag indgår i kursusgebyret.

Hoteller:

Best Western Plus Fredericia, Vestre Ringvej 96, 7000 Fredericia. Telefon 75 91 00 00

Best Western Kryb i ly, Kolding Landevej 160, 7000 Fredericia. Telefon 75 56 25 55

På jubilæumskurset bliver mulighed for at komme på to workshops inden for seks forskellige emner. Se workshopbeskrivelserne nedenfor.

FREDAG D. 8. OKTOBER (FREDERICIA GYMNASIUM)

9.00-12.00  WORKSHOP (1.runde)

12.00-13.00 Frokost

13.00-16.00 WORKSHOP (2.runde)

16.00-17.00 Øvning af folkemusik fra Irland, Bulgarien og Asien på jeres egne medbragte instrumenter i grupper

17.00-19.00  Fri til at slappe af på hotellet og finde festtøjet frem

19.00- 20.00 Festlig jubilæumsmiddag og kort tale

20.00-21.00 Fællesaktivitet: folkemusik og folkedans fra hele verden med instruktørerne Johan Toftegaard Knudsen og Ditte Gram Bastholm

21.00- Dessert, åben scene og fest

LØRDAG D. 9. OKTOBER

7.00-10.00 Morgenmad på hotel og check ud

W1: Revitaliser din koropvarmning med sang, dans og spil

Instruktør: Kirsten Juul Seidenfaden

Med Kirsten Juul Seidenfadens SDS-baserede metoder bliver koropvarmningen en inspirerende blanding af sang, bevægelse og spil. Der lægges vægt på at lave aktiviteter der rummer så mange som muligt og aktiverer alle elevtyper: de stille, de vilde, de kropslige, de tænkende osv. Kirsten Juul Seidenfaden er uddannet musik- og bevægelseslærer på Rytmisk Musikkonservatorium og underviser i musikpædagogik, entrepenørskab og rytmisk træning på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

W2:Filmmusik med forløb, begreber og kreative øvelser

Instruktør: Lasse Schmidt Nielsen

Workshoppen er henvendt til lærere, der har lyst til at komme i gang med at undervise i filmmusik. Der gives et overblik over mulige emner og analysetilgange og der vil være lytteøvelser med diskussion. Workshoppen indeholder desuden kreative øvelser, hvor deltagerne kan eksperimentere med at koble udvalgte filmklip med musik, real- og effektlyde, der giver mulighed for at opleve og afprøve dele af teorien i praksis.

NB: deltagerne skal medbringe computer og hovedtelefoner.

W3: Musik for mange ører – Hørelære og musikteori for større hold

Instruktør: Hanna Rose Jørgensen

Hvordan kan vi som undervisere i musikteori og hørelære koble det intellektuelle med det praktiske? Og hvordan kan vi udnytte de skabende fællesskaber, som er en naturlig del af musikundervisningen, når vi arbejder med hørelære og musikteori? Musik for mange ører er et helt nyt undervisningsmateriale, der er målrettet undervisning i musikteori og hørelære på hold op til klassestørrelse. Tilgangen er skabende, praksisorienteret, analog og legende og gymnasieundervisningen er tænkt ind i udarbejdelsen af de tre arbejdshæfter og den tilhørende lærebog med 102 praktiske øvelser.

W4:  SATB til SAB? og hvordan arbejder jeg med overgangsstemmer?

Instruktør: Morten Schuldt-Jensen

Færre drengestemmer på holdene gør det ofte svært at komme godt fra start med korsangen. På denne workshop bliver du bekendt med de vigtigste principper bag omarbejdelsen af SATB-satser til SAB-besætning. Her lærer du hands on-principper ud fra en række eksempler, så du som arrangør ender med en enkel sats, hvor stemmerne er sangbare. Du lærer også, hvordan der arbejdes med overgangsstemmerne for at skabe den optimale korklang og stemmeudvikling -hvordan får vi basserne til at klinge i højden og alterne til at fylde noget i det dybe leje? Morten Schuldt-Jensen er indbegrebet af dansk og tysk korsang, har arrangeret for klassisk og rytmisk kor gennem en menneskealder og er aktuel med netop en udgivelse omkring SAB-satser for at gøre det lettere at fastholde det klassiske danske og internationale korrepertoire ind i fremtiden.

W5:Tidsbesparende videoleadsheets i sammenspilsundervisningen

Instruktør: Andreas Rytsel Nielsen

Synes du sammenspil med begyndere kan være en frustrerende og tidskrævende opgave og har du svært ved at nå rundt til alle, er denne workshop måske noget for dig?  Andreas Rytsel har i de sidste par år arbejdet med udviklingen af videoleadsheets i sammenspilsundervisningen som alternativ eller supplement til det gammeldags nodebaserede leadsheet. Workshoppen tager fat i fordele og ulemper ved metoden med praktiske hands-on øvelser, hvor deltagerne selv skal producere videoleadsheets og prøve at være elev og indstudere et arrangement.

NB:Medbring gerne et gammeldags leadsheet fra din egen undervisning.

W6: Abelton som redskab i sammenspilslokalet

Instruktør: Mads Pagsberg

Workshoppen er henvendt til lærere som gerne vil udforske mulighederne i at anvende Abelton i sammenspilslokalet. Både deltagere med og uden kendskab til programmet kan deltage. Mads Pagsberg instruerer kursusdeltagerne  i hvordan man kan anvende Abelton som støtteredskab i undervisningen, blandt andet som en del af flow-indstudering. Al undervisning er baseret på en light-version af Abelton, som kan erhverves gennem køb af AKAI controller. Mads Pagsberg har i mange år undervist på musikvidenskab på KU i musikalsk ledelse, og laver derudover musikkurser målrettet lærere i grund- og gymnasieskolen.

NB: Der må påregnes videoforberedelse til kurset, samt indløb af AKAI Professional APC Keys 25 (til en pris på 538,-).

Tidspunkt: 8. oktober

Sted: Fredericia Gymnasium, Nørrebrogade 88, 7000 Fredericia.

Pris: 1000 kr. (kursus med 0 overnatninger) / 1800 kr. (kursus med 1 overnatning) / 2600 kr. (kursus med 2 overnatninger)

Tilmeldingsfrist: 6. august kl. 12.00

Jubilæumskursus 2021
Navn
Navn
Fornavn
Efternavn